Ole Olsen var en af Førslevs meget kendte personer. Han var en, der havde meget i gang.

Han var gårdmand, kvæg- og svineopdrætter, hestehandler, mejerist, møller og brygger. Han havde dog ikke det hele på en gang, men han har dog altid haft 3-4 ting at holde øje med samtidig.

  Ole Olsen er født på Store Brinkgård i Førslev d. 24. juli 1847. Faderen er af samme navn Ole Olsen, moderen er Karen Sophie Jørgensdatter.

 Han er 6 år, da han begynder i skolen. Det gør han af eget ønske, da han vil følges med nogen han kender, som er et par år ældre. De første skoleår lærer han dog ikke så meget, da lærer Frederiksen er blevet så gammel, at det kniber med at lære børnene at læse og skrive. Senere bliver det bedre, da skolen får en ny lærer ved navn Ludvigsen.

  Ole Olsen bliver konfirmeret i 1861 og hjælper derefter sin far på gården. Han overtager gården i 1872; - den gård hans far købte i 1833 af Københavns Universitet for 700 rigsdaler. Gården hørte herved under Vor Frue kirke i København.

  I 1874 bliver han gift med Karen Marie Jacobsen fra Hesselbjerg. Han overtager senere sin kones fødested og driver derved 2 gårde. Han bliver boende i Førslev og flytter malkekvæget fra Hesselbjerg til Førslev. Gården i Hesselbjerg bliver brugt til opdræt af kvæg og heste.

Han har en større produktion af fedesvin og har 20 – 30 svin, der slagtes pr. gang.

Kødet sælger han til en kødeksportør i Haslev, der var kendt under navnet ”Berliner Nielsen”.  På gården i Førslev begynder han på et vandmejeri. I 1881 eller 82 installerer han en centrifuge, der bliver trukket af en hest. Han har en produktion af mælk, smør og ost. I 1885 laver han mejeriet om til et dampmejeri. Der købes en dampkedel fra Maglekilde maskinfabrik i Roskilde og kommer op på at behandle 8000 kg. mælk pr. dag. Der købes også en kværn, som er drevet af dampkedelen. Han driver mejeriet, frem til andelsmejeriet ”Håbet” oprettes den 1. januar 1894.

  Nogle år før mejeriet bliver nedlagt, har Ole Olsen gang i andre ting. I 1891 opfører han en Hollandsk vindmølle ved gården. Dele af møllen er nedtaget i Lellinge og flyttet til Førslev. Møllen bliver opført af møllebygger Jensen fra Ødemark  nær Lellinge. Ifølge en løn og arbejdstarif fra 1898, forpligter han sig til at udbetale en løn på 35 kr. pr. måned til en møllersvend. Ligeledes skal møllen være standset hver søndag fra kl. 12 middag til mandag morgen kl. 6. Hvis det er nødvendig at møllen må køre i den tid, skal der betales ekstra 25 øre pr. time. Overenskomsten er underskrevet af Ole Olsen d. 12. februar 1898.

I den tid man byggede andelsmejeriet i Førslev, planlagde Ole Olsen hvad han kunne bruge sine bygninger til. Kun 14 dage efter at hans mejeri blev nedlagt, påbegyndte han bryggeriet i Førslev. Der blev fremstillet lyst og mørkt hvidtøl, der blev tappet på flasker og fade. Ølkuskene leverer til købmænd og gårde i Førslevs opland.

Det er et bryggeri med en stor produktion, hvilket fremgår af de regninger, der er bevaret fra dengang. Han køber flasker fra Kastrup Glasværk i 1895 til en pris af 7 øre og 4,5 øre pr. stk. efter størrelsen. Der købes humle fra Århus af mærket ” Prima Brunsviger Stadsgodshumle” til 277 kr. pr. balle. Øl-propper køber han i Roskilde og København til 3 kr. pr. 1000; der købes 10-15000 ad gangen.

  Ole Olsen var hele livet meget interesseret i hesteavl og hestehandel. Der var til tider 50 heste på stald. Han har været på mange af de store hestemarkeder i Danmark og så langt væk som Hamburg og Hannover.

Når Ole Olsen stod takserende foran en hest, med fingeren anbragt i vestens ærmegab, var han helt i sit es. Det var da heller ikke altid de mest rolige heste, der blev indkøbt. Ølkuskene havde da også nogle gange et ønske om at flytte agestolen hen til bagsmækken - for at komme på afstand af hestene. Når de havde været på gården en tid, var de dresserede og i god stand. Det var et flot syn, når forkarlen på gården i Hesselbjerg, sammen med karle, drenge og husmænd, kunne ride hele flokken til Førslev og præsentere hestene for ”chefen”. Han slog sig dog ind på opdræt af belgieravl.

Desværre nedbrændte bryggeriet i foråret 1904. Ved genopførelsen udføres murerarbejdet af Niels Nielsen fra Levetofte og tømrerarbejdet af Fred. Jensen fra Førslev.

Bryggeriet bliver genopført med alle tidens fordringer for øje, og starter op igen med det mest moderne udstyr.

  Ole Olsen blev da også betroet mange hverv gennem årene. Han var i mange år medlem af sognerådet i Førslev-Sneslev kommune, hvor han var Sognerådsformand i 6 år fra 1895-1901. Han er medstifter af Haslev Bank og sad i bestyrelsen så længe, han kunne.

Han var tillidsmand i Bondestandens Sparekasse fra 1872. Han var medstifter af A/S Carl J. Ulrich og Søn. Han var kasserer for forsvarsbrødrene, dyrskuedommer i mange år, stævningsmand i 29 år og flere andre hverv.

  Da der i Førslev er ønsker om opførelsen af et Forsamlingshus, bliver der nedsat et udvalg med Ole Olsen som formand. Det var udvalgets mål at indsamle 4000 kr. og ved den stiftende generalforsamling den 21. maj 1903, kan han oplyse, at det forberedende arbejde har indbragt et salg af 171 aktier a` 25 kr., hvilket gav 4275 kr. Forsamlingshuset køber grund og opføres samme år. Ole Olsen er gennem flere år medlem af bestyrelsen, og er en sikker gæst ved festerne.

  Han var manden bag sygekasse og skyttefester, der blev holdt hjemme hos ham i en lang årrække.

  Ole Olsen var en meget driftig og afholdt person, der havde sat sine spor i sognet. Han var kendt langt uden for sognegrænsen.

  Ved hans begravelse var så mange fremmødt, at en stor del af følget ikke kunne rummes i kirken.

  Ole Olsen blev 82 år gammel.

 

Kilde: Lokalhistorisk arkiv Haslev

           Kaj og Åse.

 

Tillæg: Ole Olsen udstykker gården i Hesselbjerg. Hans søn Jacob Olsen overtager møllen og sønnen H. P. Olsen overtager bryggeriet.

........................................................................................................................

Førslev Forsamlingshus - bygget i 1903.

I slutningen af 1800tallet var der opstået et stort ønske om at få et forsamlingshus, som der var bygget flere andre steder. De fleste forsamlingshuse blev bygget i 1880-erne og 90-erne, så Førslev var sent ude.

  Man havde snakket om at bruge mejeriets ishus og dele af laden som samlingshus, men blev dog ikke til noget. I 1903 foreslås det at opføre en samlingssal i forbindelse med mejeriet, men det havde dog ikke den store tilslutning. Man besluttede at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge de forhåndenværende muligheder.

  Udvalget holdt møde d. 4. april hvor det vedtoges at bygningen skulle opføres i Førslev by og prøve at skaffe midlerne ved salg af aktier. Indsamlingen af kontanter kunne ikke lade sig gøre. En aktie på 5 kr. gav ikke det store resultat.

  Men ved et energisk arbejde lykkedes det dog at nå så langt at udvalget kunne indkalde til stiftende generalforsamling allerede d. 12. maj 1903. Udvalgets formand gdr. og brygger Ole Olsen, Førslev, kunne oplyse, at salget begyndte at gå godt, da man gik over til garantitegning i form af aktier på 25 kr. Det gik så godt, at den ønskede sum på 4000 kr. var mere end nået. Udvalget var enige om at foreslå at spiritus i videste udstrækning holdes ude fra forsamlingsbygningen.

  Handelsmand Hans Christiansen Førslev kunne berette, at der var tegnet 171 aktier a` 25 kr. -hvilket gav 4275 kr. Aktielånet afdrages over 15 år og aktionærer, der var fyldt 25 år, havde stemmeret.

  På den stiftende generalforsamling valgtes gdr. Ole Olsen Førslev, købmand P. Hansen Førslev, Sognefoged Jørgen Rasmussen Levetofte, husmand Anders Hansen Førslev, husmand Chr. Andersen Førslev, parcellist Cornelius Jensen Førslev, parcellist Henrik Petersen Førslev og parcellist Lars Hansen Førslev.

Sognefoged Jørgen Rasmussen blev formand og kasserer og købmand P. Hansen blev næstformand. Det skal nævnes at Jørgen Rasmussen også havde været formand for mejeriet og gdr. og brygger Ole Olsen havde været sognefoged før Jørgen Rasmussen.

  Det vedtoges på generalforsamlingsmødet, at spiritus ikke må udskænkes ved offentlige baller, medmindre bestyrelsen giver sit særlige samtykke dertil.

  Det overlades til bestyrelsen at indkøbe en passende byggegrund og sørge for husets opførelse og indretning.

  Bestyrelsen var ude og se på bestående forsamlingshuse bl.a. Tybjerg Lille, Sandby og Vetterslev, men beslutter dog at bruge Terslev forsamlingshus som model.

  Den 28. maj indkøbes byggegrunden af Johs. Petersens enke for 25 øre pr. kvadrat alen og udbyder samtidig tilbuddet i licitation. Af de 10 indkomne tilbud er det tømrermester Schwartz og murermester Eriksen Haslev, der er billigst med 5400 kr. og en rejsestald for 1000 kr. med gårdsplads, indkørsel og anlæg af grunden beløber den samlede pris sig til 7000 kr.

  Hele bygningen er 21,4 m lang og 10,1 m bred, med højt hvælvet loft; - på begge sider af indgangen i gavlen er der garderobeværelser og over disse er indrettet balkon. I modsat ende er indrettet en mindre sal. Under den i kælderen er køkken og et mindre samlingslokale. Det hele er holdt i en let og lys stil. Rejsestald med plads til 16 heste, bygget af tømmer og med tag af tagpap.

  Huset blev færdigt som lovet og den 26. september 1903 inviteres aktionærer og familie til indvielse og høstfest. Klokken halv fem gik man til bords i en blomstersmykket sal med orkesteret på balkonen.

  Formanden sognefoged Jørgen Rasmussen bød på bestyrelsens vegne velkommen og takkede for den opbakning, der førte til at Førslev endelig fik et forsamlingshus. 

Efter sangen ”Der er et yndigt land” får pastor Andersen Førslev ordet: Del af hans tale citat ”Jeg takker bestyrelsen, der har været så venlig, at indbyde mig til denne fest. Jeg havde jo ikke kunnet vente en sådan indbydelse, da jeg ikke er blandt garanterne for det beløb, for hvilket bygningen er opført. Jeg har endog været modstander af, at denne bygning rejstes, idet jeg ikke har kunnet se trangen til en sådan bygning, så længe vi havde mejerisalen og skolens lokaler at samles i. Og jeg var imod denne bygning, fordi jeg nærede frygt for, at den skulle blive til fortræd for befolkningen” citat slut.

  I resten af hans lange tale, taler han om husets fremtid og hvordan det kunne bruges for at forsamlingshuset vil blive nævnt med ærbødighed og omtalt med glæde. Senere får folketingsmand Zahle, ordet, der fortæller om spredte træk fra en rejse i Schweiz og kommer ind på, at det ikke blot er en indvielsesfest og høstfest; - den 22. september er prins Christians fødselsdag og bliver med tiden kongens fødselsdag og med ønsket om at det må blive en folkelig konge, som man med glæde kan feste for.

  Efter at der var talt for bestyrelsen, værten, værtinden og formanden, bød denne velbekomme. Snart efter trædes den første vals i Førslev Forsamlingshus.

  Om de første 10 år vides ikke så meget, men en annonce i 1907 om vært, oplyses at det bliver gæstgiver Brünger Haslev, der får beværtningen for en pris af 130 kr., og handelsmand H. Christiansen Førslev fik garderobe, stald og keglebane for 30 kr. Tilbuddene er gældende for et år.

  Som aktionær skulle man være godkendt af bestyrelsen og indskrevet på medlemslisten. For at sælge eller overdrage sin aktie til andre kunne det kun ske med bestyrelsens samtykke. Fraflytter en aktionær sognet, er han pligtig til at indbetale sin aktie, hvis bestyrelsen forlanger det.

Allerede i 1914 havde forsamlingshuset for lidt plads og man bliver enige om en tilbygning på 48 m² , bestående af en lille stue også kaldet ”dameværelset” og et mindre motorrum, for en pris på 2350 kr. Man lod samtidig taget på hele huset beklæde med bølgeblik.

  Ved en ejendomsvurdering i november 1914 beregnes værdien til 19.640 kr. målt ud fra et indtægtsoverskud på 1100 kr.

  Det er da også den lille sal og lille stue, der har været mest brugt. Fra husets start og frem til 40 – 50erne har de private fester været den mindste del af udlejningen. Det har mest været klubber, foreninger og selskaber af forskellig art, der har lejet sig ind.

  Sognerådet brugte forsamlingshuset til møder og skatteindbetalinger helt frem til alderdomshjemmet blev bygget i 50-erne; - også mejeriet brugte huset til møder og udbetaling af mælkeoverskud.

  Gymnastikforeningen var med allerede inden forsamlingshuset blev bygget og havde en rimelig lejepris; - og brugte huset indtil skolen blev bygget i 60erne.

  Blandt andre, der brugte huset, skal nævnes: sygekassen, spareforeningen, låneforeningen, vandværksforeningen, afholdsforeningen, skytteforeningen, sygeplejeforeningen og foreningen hjælp til selvhjælp og hjælpe kassen, for at nævne nogle af dem.

  Både husmandsforeningen og gårdmandsforeningen holdt møder og i forbindelse med dem skal nævnes tyreforeningen, kvægforsikringen, hesteforsikringen, gødningsforeningen, motorselskabet og tærskeselskabet.

  Også flere politiske partier brugte huset. Frem til midt i 30erne var det: Kristelig Socialforening, Socialdemokratisk forening, Demokratisk forening. Senere deltog også : Radikal forening og Venstre forening.

Der var danseskole i mange år med afsluttende afdansningsbal. Som danselærer var bl.a. i 1930 P. Hansen i Ringsted.

  Børnenes juletræ har forsamlingshuset afholdt lige fra start. Indskrevet i protokollen at det afholdes som sædvanlig; - senere blev der ydet et beløb af bestyrelsen.

Fastelavnsfesterne har været forskellige gennem tiden. I 1917 blev der afholdt 3 fastelavnsgilder. Førslev gårdmændenes fastelavnsgilde afholdes d. 18.,

den 21. er det Levetoftegårdmændenes og lige efter kommer husmændenes.

  I 1923 var der fastelavnsgilde i 2 dage, men også 3.dagen er indskrevet og en uge senere er det fastelavnsridderne.

  I 1930 holdt husmanden fastelavnsgilde og en uge efter var det AKS, der holdt fastelavnsfest.

  I 1939 blev der holdt fastelavnsgilde i 2 dage. Ved alle fastelavnsfester havde man lejet hele huset.

Uddrag af protokollen fra 1915 og frem:

  I 1917 anskaffer man carbid lamper for at få mere lys i huset.

  I 1919 besluttes det at få indlagt elektrisk lys og der bliver opsat ca. 15 lamper.

  1920, - for tøj i garderoben betales 15 øre pr. nr. Staldpriser er for cykel 25 øre, 35 øre for enspænder køretøj og 50 øre for tospænder.

  1924, - Jens P. Nielsen bliver vært for 1 år for en årlig leje af

300 kr. og skal betale varme, lys og bevillingsskat. Urmager P. Thomsen lejer garderoben for 26 kr. samt 5 kr. for lys til værten; - parcellist P. Petersen lejer stalden for 11 kr. samt 5 kr. for lys.

  I 1926 besluttes det at lægge nyt gulv og nye gulvbjælker i den store sal. Arbejdet udføres af tømrermester Hans Nielsen, Simmendrup. Gulvet skal være udsøgt 2. sorterings ovntørret træ. De gamle brædder og bjælker sælges på auktion.

  I 1930 opfordres dilettanter fra Terslev at optræde i Førslev. Entre: 1 kr. for voksne og 25 øre for børn. Hvad der skal bruges på scenen, lejes i Terslev.

  Prislisten vedtages samme år af vært og bestyrelse til :

1 øl                                       35 øre.

1 sodavand                         20 øre

kaffe m/ cognac

eller snaps                           60 øre

kaffe m. brød                      40 øre

1 stk. smørrebrød              30 øre

1 cigar                                  25 øre

kaffe m. bolle                      50 øre            

cognac ell. rom                   60 øre 

Fælles kaffebord:

2 stk. brød                           60 øre

1 snaps                                45 øre

½  fl. Snaps                       5,50 kr.

1/1 fl. Snaps                   11,00 kr.

 

  I 1941 vedtog bestyrelsen at købe gymnastikforeningens kla- ver for 300 kr. Det vedtages at leje klaveret til foreninger for 8 kr. pr. aften. Gymnastikforeningen lejer klaveret for en fast pris af 25 kr. for et år.

  I 1944 forhøjes priserne for leje af lokaler, så prisen var:

Den store sal                      15 kr.

Den lille sal                           8 kr.

Dameværelset                     8 kr.

Den lille stue                       4 kr.

  For sognerådet hæves prisen med 75 kr., så den årlige leje bliver 225 kr. Værten har ret til at opkræve 2 – 5 kr. for varme. Lejere udefra betaler 2 kr. mere i leje.

  Den 8. januar 1946 besluttes det at afholde dilettant forestilling d. 10. og 13 februar med 4mands orkester. Entre 2,50 kr. for aktionærer og familie.

  1951 – Det vedtages at afholde aktionærfest d. 26. sept.

med spisning for 6 kr. pr. kuvert og efterfølgende bal med Ole Petersens orkester; - entre 1 kr.

  I 1961 er lejeprisen sat til:

Store sal                              50 kr.

Lille sal                                12 kr.

Dameværelset                   12 kr.

Motorhuset                        10 kr.

Hele huset                          75 kr.

Klaver                                  15 kr.

  I 1965 installeres centralvarme til en samlet pris ca. 12.000 kr.     Om modernisering af køkken i 1975 bliver man enige om at bygge et nyt; - da det vil være for besværligt at sænke gulvet i det gamle køkken i kælderen.

  I foråret 1978 udvides med garderobe og handicaptoilet. Den gamle garderobe under balkonen nedlægges og forsamlingshuset har opnået den form det har i dag. 

Udbygget til 75års jubilæum; - den sidste uge i september 1978, som de fleste sikkert kan huske, startede med diskotek og over loppemarked, cykelprøve for børn, bankospil, revy og sognefest aften og afsluttede med høst og aktionærfest den 30. september.

Kildemateriale:

Lokalhistorisk arkiv, Haslev……

.................................................................................................................

Anna Marie Jensen - forskolelærerinde i Førslev.

Anna Marie Jensen var, hvad jeg vil kalde, en af Førslev`s store profiler på den tid.

  Gennem sine ca. 46 år ved Førslev forskole, var hun en meget afholdt og populær lærerinde, elsket af både børn og voksne, hvilket avisartikler omkr. hendes jubilæer vidner om.

  Anna M. Jensen blev født d. 26 december 1861 i København, hvor hendes fader havde en detailhandel, men ved hans død et halvt år senere, flyttede moderen til Sorø, hvor Anna Jensen går i Sorø kommuneskole. Hun er så dygtig, at hun fungerer som privatlærerinde fra sit 16. - 20. år, dels hos gdr. Frederiksen og hos Mølleren i Vielsted.

  Hun ønsker dog at få lærerindeeksamen og blev forberedt hertil af lærer Christiansen i Pedersborg. Hun tager eksamen ved universitetet i København i 1884 med karakteren “meget duelig”. Med denne karakter, der kunne have givet en hvilken som helst stilling, hun ville have søgt, søger hun til Førslev forskole i 1885, hvor hun konstitueres af skoledirektionen d. 9. juni samme år.         

  To år senere den 9. november 1887 bliver frk. Jensen fastansat.

  Hendes løn er ved ansættelsen 40 tdr. byg til Kapitelstaksten, dog således at prisen aldrig kan gå under 10 kr. pr. tdr. skolepenge - 30 a` 40 kr. - 4 favne brænde samt fri bolig og have. (Embedet er på den tid 647 kr. efter lov af 23. april 1881)

  Da frk. Jensen kom til Førslev, blev hun godt modtaget. Pastor Clausen var på den tid præst i Førslev og i dette præstehjem fandt hun sit andet hjem.

  I begyndelsen havde hun ca. 60 elever i sine 2 klasser. Dette antal blev reduceret, da der blev ansat en 2.lærer ved Førslev skole.

Ved hendes 25 års jubilæum blev der rejst en æresport uden for hendes bolig og om formiddagen møder skolekommisionen og sognerådet op hos jubilaren og overrækker hende en gave bestående af et bogskab i nøddetræ. Samtidig overrækkes en kalligraferet adresse i cremegult gedeskind med 150 underskrifter.

  Anna Jensen var ikke kun aktiv i skolen; - også efter skoletid var hun aktiv blandt de voksne i sognet. Kvindeforeningen holdt gennem mange år sine møder hos hende, og i mange år var hun formand for værgerådet. Hun var også næstformand i sygeplejeforeningen siden dens stiftelse. Også en husflidsskole oprettede hun efter at have været på statens kurser i tre somre.

  Frk Jensen var også aktiv i den tidligere sangforening, der mødtes rundt om i hjemmene. Hun kunne lide at synge og i skolen begyndte hun morgenen med en sang.           

  Som 62 årig begyndte hun, sammen med sygeplejerske frk. Else Mogensen, på en foredragsrække i Førslev Forsamlingshus. De to damer startede disse foredrag for egen regning og det blev en stor succes.

  I år 1900 kommer fra Frederiksværk et familiemedlem, Anna Marie Rigmor Jensen, født 1883 i København, i pleje hos hende. Hvor længe hun bor i Førslev, ved jeg ikke, men hun bliver gift i Førslev Kirke i 1906 med Alfred Dam, født 1880 i Ibskjær sogn og flytter senere til Bornholm.

  Da Anna Jensen 63 år gammel kan fejre sit 40 års jubilæum, er der flag overalt i byen og der er pyntet op ved forskolen. Om aftenen er frk. Jensen inviteret, af byens borgere, til en fest i forsamlingshuset, der i dagens anledning er smukt dekoreret med jubilarens navnetræk og data i en transparent over scenen.

  Frk. Jensen vækkes ved musik og i løbet af formiddagen kommer mange deputationer med gaver, blomster og hilsener. Kvindeforeningen mødte med en gave, bestående af 6 dessertskeer og en strøske samt en adresseliste med givernes navne. Skolebørnene, både dem fra hoved-skolen og forskolen (Pogedskolen), overrakte en smuk sølvopsats med frugt.

  Om aftenen samledes ca. 250 mennesker ved et smukt pyntet kaffebord i forsamlingshuset, hvor sognerådsformand P. L. Nielsen, Simmendrup, der er en af frk. Jensen`s ældste elever, byder velkommen, navnlig til frk. Jensen.

  Provst Nørgaard holder festtalen og takker for de 40 år frk Jensen har været her og undervist 2 generationer og skal nu i gang med den tredje. Hun har set sine elever vokse op og nogle er medlem af sognerådet, hvor de træffer beslutninger om hendes skole. Han takker frk Jensen for hendes særlige evner til at omgås børn og provsten slutter med at udbringe et leve for frk Jensen.

  Gårdejer Fr. Jensen, Førslev - medlem af skolekommissionen, retter en varm tak fra venner og forældre, og overrækker en gave bestående af et guldur med kæde, med ordene:” Det er ikke, for at De skal se, hvad klokken er slået; - men for at De skal følge med tiden”. Samtidig overrækkes en liste med givernes navne, ca. 230.

  Sygeplejerske Else Mogensen, Viborg, der som forskolelærerindernes repræsentant i hovedbestyrelsen, bringer en hilsen fra kolleger, med tak for den indsats frk Jensen har ydet. Det er ikke uden frk. Jensen`s store indsats, at kolleger i forskolerne har fået adgang til statens lærerkurser.

  Derefter takker frk. Jensen alle venner , naboer og elever, samt alle der har været med til, at give alle de uforglemmelige år, hun har haft i Førslev og efter yderligere et par sange, trædes dansen, inden man skilles i bevidstheden om at have givet Anna Jensen en uforglemmelig og fortjent mindedag.

  Frk Jensen ta`r endnu 6 år ved Førslev forskole, inden hun som 70 årig går på pension og derved flytter til Jernbanegade i Haslev. Ved hendes pensionering har mere end 1.000 elever gennem årene lært deres første ABC hos frk. Jensen. Hun glemte ikke Førslev og besøgte ofte sit gamle sogn, hvor hun var gæst hos nogle af dem, hun var knyttet så nært til.

  Venner og bekendte havde ved denne lejlighed, fået fremstillet et maleri af Førslev forskole; - den skole hvor hun i ca. 46 år underviste. En navneplade på rammen bærer inskriptionen “Erindring fra venner i Førslev 1885 - 1931”.

Dette billede hænger i hendes gamle skole hos familien Celler.

 

Trods et svigtende syn, var Anna Jensen åndsfrisk til det sidste. Hun fulgte godt med på alle områder og stemte ved valget inden hun 84 år gammel sov stille ind.

 

  Anna Jensen blev begravet i Førslev og hendes gravsten, bærer inskriptionen “Rejst af venner”.

 

Ove Nielsen

 

Kildemateriale:

Familien Celler

Lokalhistorisk arkiv, Haslev

Anne-Lise Nielsen.