Besøg på Brd. Christensens fabrik i Skuderløse.

Torsdag den 30. oktober 2019 var Lokalhistorisk forening i Faxe kommune på besøg på virksomheden og her var Kurt Bang Christensen guide for Kjeld Nielsen, Jytte Melau og undertegnede og gav os en meget god og detaljeret fremvisning af virksomheden.

I korte træk er efterfølgende hans beskrivelse på produktionen af ventilerne fra start til slut:

Virksomheden er grundlagt i 1937 af Charles og Frede Christensen, hvor de havde en mindre produktion.  I de meget kolde vintre under 2. verdenskrig – steg behovet for brændsel meget voldsomt. I 1942 startede Frede og Charles derfor en produktion af brændselsbriketter ; - hvor råmaterialet kom fra Holmegård mose. Den høje skorsten er et levn fra den tid, hvor ovnene stadig står i kælderetagen under skorstenen. Det blev en virksomhed i stor vækst af brændselsbriketter og med en eskalerende vognpark.

Derfor byggedes i 1947 et stort garageanlæg til alle lastbilerne,; - de første bygninger til den fabrik, vi ser i dag.

Der var stor efterspørgsel på brændselsbriketter – hvorved der opstod et væld af andre lignende fabrikker rundt om i landet.

Charles og Frede havde mange ”jern i ilden”. De havde i længere tid syslet med fremstilling af små påhængsmotorer til montering på cykler. Dette blev grundlaget for at de i 1949 startede en produktion af knallertmotorer – og herved skabtes den – i 1950erne så populære BFC knallert. Det viste sig meget hurtigt, at markedet for disse knallerter var kæmpe stort. Der blev bygget nye tilbygninger til de i forvejen store fabriksbygninger – således at der kom  16.000 m ² under tag. Antallet af medarbejdere var en overgang helt oppe på 700 ansatte – og der blev produceret ca. 100 motorer om dagen.

BFC knallerten fik sin storhedstid i første halvdel af 1950erne. I 1954 trak Frede sig ud af firmaet og Charles førte succesen videre indtil i 1958, hvor han sadlede om og lagde sin energi i produktion af ventiler til varmeværker og senere til gas, - og olieindustrien.

Brd. Christensens ventiler blev et meget anerkendt produkt høstet på deres høje kvalitet. De har flere gange vundet priser i udlandet, hvor ca. 90 % af deres produktion er eksporteret til.

I 1991 omkom Charles ved en tragisk flyulykke i hans private fly, hvorved hans søn Kurt Bang Christensen overtog firmaet og førte det videre… indtil i 2018, hvor det overgik til udenlandske hænder.

• Det starter på modelværkstedet, hvor der af træ støbes en nøjagtig model af den kommende ventil. De større ventilmodeller laves i udlandet, hvorimod de selv fremstiller de mindre modeller. På modelværkstedet pudser de herefter modellerne af, så de har de helt rigtige mål.
• Herefter fæstnes modellen sammen med et påfyldningsrør samt 2 udluftningsrør til en tyk spånplade i en støbekasse og til slut endnu en støbekasse, så siderne kommer op i højde med de 3 rør. Når den sidste kasse er monteret fyldes der rent kronit sand i bunden og ovenover en genbrugssand hvori der er blandet en lim, der på kort tid får sandet til at størkne.
• Nogle timer efter fyldes der smeltet metal ved en temperatur på 1400 grader ned i påfyldningsrøret. Det størknede sand sørger for at holde metallet flydende i længere tid, således at det flyder ud i alle dele af modellen.
• 10 timer efter påfyldningen er metallet stift og støbekassen, som står på en palle, afmonteres. Herefter fjernes det størknede sand fra den rå og kommende nye ventil.
• Efter at sandet er fjernet, skal den nye ventil sandblæses. De mindre ventiler sandblæses på virksomheden med stålhagl, men de store ventiler transporteres til Ukraine og bearbejdes der, hvor de samtidigt bliver varmehandlet.
• Når alle ventiler er blevet varme-behandlet bliver de røntgenfotograferet i et specielt røntgenkammer. Dette for at se om de nye ventiler har skjulte luftbobler eller revner.
• Efter røntgenfotograferingen kommes de ned i et syrebad, hvor de samtidigt via en kemisk proces – fornikles. Dette for at give dem en meget hård og glat belægning.
• Herefter skal de sprøjtemales med en speciel maling. Dette foregår med robot på et malerværksted på virksomheden.
• Nu er ventilen ved at være færdig. Men først skal den trykprøves; - og alt afhængig af ventilens størrelse bliver den udsat for meget store belastninger. De rigtig store ventiler, som i olieindustrien bliver brugt lige ved oliebrønden, bliver trykprøvet med helt op til 1000 bar.
• Trykprøvningen foretages på selve ventilen; - men også alle andre mindre dele der er støbt på hoveddelen, bliver testet. Dette kan være både som trækprøver, hvor emnet fæstnes i et apparatur som så trækker i begge ender indtil emnet rives fra hinanden. Det kan også foregå via et slag-apparatur. Her fastgøres emnet i et andet apparatur, som så via en stor hammer udsættes for meget store slag.
• Når alle disse tests er foretaget uden problemer, er den nye ventil til gas;- og olieindustrien klar et eller andet sted i verden.

 

Lokalhistorisk forening Faxe Kommune takker Kurt Bang Christensen for en meget detaljeret og interessant rundvisning.

På foreningens vegne, Hans-Erik Hansen.

............................................................................................................................

Schlerosehospitalets invitation for medlemmer af Lokalhistorisk Forening.

Indledning:

Onsdag den 28. august viste vejrguderne sig fra den bedste side. Schlerosehospitalet havde inviteret medlemmerne af Lokalhistorisk Forening til fremvisning af hospitalet i forbindelse med deres 60års jubilæum i 2019. Der stod i invitationen at 40 medlemmer var det maksimale, der kunne tilmelde sig den 28.08. Så det var efter ”Først til mølle” princippet.

Allerede kl. 15:00 mødte de første op ved hovedindgangen til hospitalet; - og en halv time senere blev alle 40 tilmeldte vist ind i kantinen, hvor der var dækket op til kaffe.

Efter at formanden for Lokalhistorisk forening – Kjeld Nielsen – havde budt os velkommen, tog Brita Løvendahl, som er hospitalsdirektør for både schlerosehospitalet i Ry og i Haslev, over og lavede en meget detaljeret beskrivelse af den historiske baggrund for hospitalet, Statens bevilling af penge og de udfordringer det giver med de stadigt stigende antal af mennesker med schlerose. Brita fortalte herefter om de første symptomer på sygdommen, hvilke følgevirkninger sygdommen giver for ens personlighed, bevægelsesapparatet samt de tab, som man må forvente ikke vil komme tilbage.

Brita kom også ind på forskningen indenfor schlerose og fortalte her om Dr.med. Torben Fog, som fra 1955 var overlæge på Københavns kommunehospitals neurologiske afdeling, hvor han forskede i neuropatologi.

I 1957 var han formand for Landsforeningen og præsident fra 1968 til 1980.

Fra 1959 var han tilsynsførende læge på behandlingsinstituttet i Haslev.

Til slut fortalte Brita om de gode behandlingsresultater afdelingerne i Haslev og Ry oplever samt de meget positive tilbagemeldinger fra nuværende samt tidligere patienter.

 

 

 

Efter selve introduktionen af hospitalsdirektøren blev vi delt op i 2 hold og vist rundt på alle dele af schlerosehospitalet, hvor henholdsvis Brita Løvendahl (til venstre)  og Rikke, som er sygeplejerske, (til højre) var vores guider.

 

Haslev afdelingen:

Den gamle hovedbygning blev opført som sanatorium af Nationalforeningen til Tuberkulosens bekæmpelse. Sanatoriet blev indviet den 5. december 1903 og var tuberkulose sanatorium indtil 1959 hvor Schleroseforeningen overtog bygningerne og oprettede Schlerosehospital.

 

Bestyrelse:

Indtil 2002 var de 2 hospitalsafdelinger adskilte, med hver sin bestyrelse, tilsynsmyndighed , leder m.m.

Herefter skete en omstrukturering af ledelsen. Man valgte en bestyrelse for begge hospitaler bestående af 7 medlemmer.

Der afholdes mindst 3 bestyrelsesmøder om året, hvor Schlerosehospitalerne deltager med hospitalsdirektøren sammen med ledelsesrepræsentanter samt medarbejder repræsentanter. Schleroseforeningen deltager med direktør samt forretningsfører.

 

Hospitalets mission:

Det har med den nye ledelse af en hospitalsdirektør samt én bestyrelse til to hospitalsafdelinger været missionen at skabe forudsætningerne for succes med følgende kriterier:

• Stærk ledelse, bestyrelse og drift.
• Korte kommandoveje
• Patient-tilfredshed
• Godt arbejdsmiljø: fra stress, til trivsel, til mental robusthed.
• Attraktiv arbejdsplads: udviklingsmuligheder – personligt & fagligt
• Ekspert – faglighed
• Rette personer til rette opgaver

 

 

Statens bevillinger:

Antallet af indlæggelser på hospitalerne er ikke proportionabel med Statens bevillinger. Derfor er der store udfordringer med at kunne give patienterne den rigtige behandling. Da antallet af indlæggelser har en stigende tendens, har en af ændringerne været at kunne forkorte indlæggelsesperioden. Før i tiden var en typisk indlæggelsesperiode på 7 uger. I 2002 var det ca. 5 uger og i 2019 endnu kortere tid. En af de nye behandlingsmetoder er at kunne foretage forundersøgelserne udenbys… d.v.s enten i ens eget hjem eller på hospitalet.

I 2002 modtog hospitalerne 51 mill. kr. fra staten; - i 2018 modtog man 84 mill. kr.

Udover bevillingerne fra staten – så donerer flere og flere hjælpeorganisationer samt private personer også midler til Schlerosehospitalerne.

 

 

Schlerose:

De første kendetegn på, at sygdommen schlerose kan være på vej, er:

1. Hukommelsen svigter.
2. Man har svært ved at forklare sig i ord og sætninger.
3. Evnen til at planlægge – forringes.
4. Ens mentale tempo sættes ned i omdrejninger.

Det kan også være at man oftere får depressioner eller bliver angst, således at ens personlighed ændres.

I et lidt mere fremskredent stadie vil man opleve synsforstyrrelser, talebesvær og synkeproblemer.

Synkeproblemerne følges ofte med fordøjelsesbesvær og vandladning. Evnen til en forringet sexualitet er også en af kendetegnene.

Er Schlerosen  diagnosticeret og længere fremme i forløbet vil følgende kunne opleves:

1. Kraftnedsættelser.
3. Følelsesløshed.
4. Føleforstyrrelser.
6. Balancebesvær.
7. Smerter
8. Træthed.

 

Schlerosehospitalets ansatte:

Der er ca. 120 ansatte på hospitalet i Haslev; - fordelt på mange forskellige felter:

• Fysioterapeuter
• Ergoterapeuter
• Ernæringsterapeuter
• Neurologer
• Neuropsykologer
• Psykologer
• Sygeplejersker
• Social- og sundhedsassistenter
• Socialrådgivere
• Sexologer

Der er en meget god samarbejdsånd på hospitalet. En ny stilling får ikke lov at stå åben i mange dage før den er besat. Nye ansatte står i kø og bliver skrevet op for at få schlerosehospitalet som arbejdsplads.

 

Behandling af schlerose:

Behandlingen af ”Schlerose” er endnu ikke så langt fremme forskningsmæssigt, at den kan helbredes. Man kan via en intensiv behandlingsform, gøre livet meget bedre for de sygdomsramte.

På vore guidede tur rundt på Schlerosehospitalet i Haslev, blev der bl.a. fortalt om at maden, der bliver serveret til spisetiderne, tilhører den meget sunde kategori. Der bliver ikke serveret svine eller oksekød. Dette har ikke nogen religiøs årsag; - men mere at fedtindholdet i dette kød generelt er meget højt. I stedet serveres kyllinge- og fiskeanretninger sammen med en masse grøntsager.

På hospitalet har de også et meget moderne genoptræningslokale med en masse avancerede ”maskiner” . På billedet viser en af de ansatte funktionen af en elektronisk hest. Her fortalte han at hesten er virkelig god til at genoptræne og stimulere ryggens muskler.

 

 

Udenfor i det dejlige haveanlæg, er der anlagt nogle baner med gummibelægning påtegnet med felter i forskellige faconer og farver. Disse baner bliver brugt til stimulere patientens kaste- og gribeteknik. Man bruger her små lærredsposer fyldt med ærter som kasteskyts. Poserne har forskellige farver og symboler påmalet og her skal den enkelte patient kaste og ramme det symbol på banen – posen er påmalet med.

Schlerosehospitalet ligger som sagt i et smukt haveanlæg, fyldt med prydløg om foråret samt stauder og georginer om sommeren.

Alle patienterne må plukke blomster fra anlægget og pynte op på deres værelser.

Som et nyt kuriosum til hospitalet er der indenfor de sidste år bygget en havepavillon, som kan bruges til firmaers mødeaktivitet.

I vores rundvisning kom vi op i den gamle hovedbygning, hvor der var lavet et køkken bestående af 2 sektioner. En sektion med køkkenskabe og interiør, som vi kan huske for år tilbage og en anden sektion som var indrettet med køkkenskabe og interiør som alle kunne sænkes elektronisk, således at skabene og f.eks mikroovnen kom ned i en kørestol-brugers højde.

Til slut så vi et lokale, der bliver brugt til patienter med følelsesløshed og følelseforstyrrelser i fingrene. Små kasser med f.eks småsten kan her varmes op for at påvirke ens nervebaner i fingerspidserne.

 

At leve med tab:

Der er ikke nogen alder på schlerose. Alle aldersgrupper kan blive ramt af sygdommen. Men har man haft et meget rigt og aktivt liv og bliver ramt af sygdommen i en forholdsvis tidlig alder, så kan det være meget hårdt at måtte indse følgende:

• Tabet forårsaget af sygdommen : Sorg og smerte.
• Erkende at det tabte ikke kommer tilbage.

Her tænkes især på kropslige funktioner såsom : hænder, arme ben, tale, syn, styrke m.m.

• Tilpasse sig et liv uden det tabte: Fremtidsperspektiver, drømme, selvfølgeligheder, værdighed, følelsen af at høre til, selvværd, kontrol, identitet, håb og mening.
• Fokusere på noget andet end sygdom, tab og sorg.

Kvalitetskontrol :

Schlerosehospitalet blev den 20. november – 2017 besøgt af kvalitetskontrollen: Det var med gode forhåbninger iblandet meget nervøsitet at medarbejderne på hospitalet imødeså resultatet af kontrollen.

De blev derfor meget glade, da kvalitetsstemplet kom påhæftet en ”meget glad smiley” med følgende kommentarer:

Hvad kan I være stolte af – hvad er I rigtig gode til !

1. At I inddrager patienter og pårørende med udgangspunkt i patientens egne behov og ønsker.
2. At i sikrer jer, at det er patientens egne behov der følges.
3. Den ihærdighed, hvormed akkrediteringskravene følges.
4. Den rolige og venlige atmosfære I skaber i begge huse.
5. Evnen til at sikre ensartethed i behandling og pleje på tværs af matriklerne.

 

 

Afslutning:

Med disse ord vil jeg slutte afhandlingen om Haslev Schlerosehospitals popularitet iblandt patienterne med at vise hvor lykkeligt et behandligsforløb kan ske.

 

Disse 2 patienter lærte hinanden at kende på hospitalet… og det endte med et ægteskab.

Skrevet af Hans-Erik Hansen